Var det alligevel koderne, systemerne? Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. I kælderen sad du i mørket og fulgte en sætning, jeg havde fortalt dig i dagen, bevæge sig udad og komme til syne i et mat stykke træ. I huden. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.