Når du siger mit navn, svarer min krop. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Luften og jordens sange. Var det markerne du kom fra? Hvad vil disse knuste sætninger?

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Det dybeste af alt er huden.

Ord. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Vi var stadigvæk stirende i de mindste detaljer. Sådan svarede du. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Hvem var det, der skrev: Kan jeg skrive sådan?

Og vi vågnede. Meningsfulde dage med noter, betragtninger.

Når du siger mit navn, svarer min krop. En linje samlede udsigten op: en ægyptisk kvinde lukkede sin værdige hånd om en lysende fremtid. Når jeg faldt i søvn, lå der altid en fælde tilbage fra dagen. I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.

Vi sad alene i natten.

I billederne så jeg fjender og fugle og blanke papirer og regn. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter.

I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind.

Uforståelige sætninger. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Jeg var nøgen i de dage.

Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme.

Ikke søge ly i den flod. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre.

Farvede et sår i dit første ord. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene.

Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Dine sætninger. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Stolen jeg sad på knirkede i solen. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Fra de største linjer finder vi hver aften – i det mørke mørke som er mørkt – frem til de ubetydeligste videnskabelige sandheder.

Jeg gik ture alene, lyttede til andres kærlige samtaler.

Var det skovene? Bag træerne. Når du siger mit navn, svarer min krop. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Udsigten var en fuck-up-store. Oplæsning for intetheden. Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje.

Tågen i skovene i udsigten.

Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Jeg prøver at tegne dine sætninger.

Som at læse glemte aviser. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker.

Da jeg vågnede, var jeg sikker: Din kjole går op i øst og ned i vest. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne.

I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig.

I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig.

I bussen skrev jeg en sm

Ikke søge ly. Og ord. At tegne øjne i sætninger. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Ring til mig uden grund. Og en anden nat: I bussen skrev jeg en sms til dig. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.