Når du siger mit navn, svarer min krop. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Luften og jordens sange. Var det markerne du kom fra? Hvad vil disse knuste sætninger?