Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Det dybeste af alt er huden.

Ord. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Vi var stadigvæk stirende i de mindste detaljer. Sådan svarede du. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Hvem var det, der skrev: Kan jeg skrive sådan?

Og vi vågnede. Meningsfulde dage med noter, betragtninger.