Jeg tror, du havde glemt den der. Vi har de samme øjne. Dette hurtige blik imod vandet. Er du på den anden side af havet?

Har vi øjne? Vi bestiger bjerge og sejler på byernes yderste skælven. Ikke søge ly i den flod. Sort. Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Og dén himmel; det var en sindssyg nat. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Jeg fortalte om lyngen, lyngen der strakte sig som en hånd under himlen. Rifterne, rifterne.

At lytte gav ikke længere mening.

Du mod de kommende kyster. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Så så jeg den tredje nat i iBookens dvælende øje. Hvor længe havde du drevet i vinden?

Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med! Du kan være i dette landskab. Dagene. Ugerne. Vennerne.

Gennem hullet i muren. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden.

Glashænder. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide.

Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

Skyen skjulte noget for fuglene. Den bekymrede er ude af sig selv. Dine grene skygger for min mund. Indimellem sagde du nogle ord. Alting bag alting. De bløde bakker udenfor byen. Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne.

Ikke glemme floderne i ørerne.

Om landskabets stilstand og den mørke himmel og jordens nuancer af gråt. Kan jeg skrive sådan? Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Uforståelige sætninger. Du foldede dig ind i mine ord. Jeg fandt en linje et sted under min reol.

Kald os for dulgte, for dansende dulgte kroppe; vi stråler i den fugtige sved!

Dette hurtige blik imod vandet. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Under den blå, blå himmel. Udsigten var håbfuld.

Nu driver mine drømme ud i et hårdere, en sværre tid.

Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Mørket kaldte vi mørket. Jeg hviskede ind i din drøm. Farverne. Nætterne. Ugerne.

Diamanterne. Du siger noget om månen. I horisonten lå en sort sky og skreg på de mindste detaljer. Ofte falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skuldrene over månens sind. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.

Vi tænkte på politiske sætninger, ikke at være med i det fælles, i beslutningerne. Bøgerne tegnede deres egen retning. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene. For hvert lag af betydning i klipperne. Sms i den lysende sommer. Du skrev ikke længere. Og vi faldt i søvn. De bløde bakker udenfor byen. I bussen skrev jeg en sms til dig. I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind.

Ikke var muligt at komme derud.

De sidste par nætter sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Jeg har skrevet et kort til dig. I dagen var en nær stemme næsten vågen. Jeg prøver dette tilfælde. Lige strejfe omkring dine kys dine linjer af mørkt. Du i mit vindue.

Og dén himmel; det var en sindssyg nat. Var det bare regnen? Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med!

Her er natten allerede langt bag mig. Om andre byer, andre verdener. I horisonten lå en sort sky og skreg på de mindste detaljer. Jeg hader at vågne og se dig vågne.

Ikke var muligt at komme derud. Det generte i skriften. Brændte det friske løv virkeligt? Trak du de yderste bjerge?

Dine grene skygger for min mund. Bag diamanterne. Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig.