Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med! Du kan være i dette landskab. Dagene. Ugerne. Vennerne.

Gennem hullet i muren. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden.

Glashænder. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide.