Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Jeg fortalte om lyngen, lyngen der strakte sig som en hånd under himlen. Rifterne, rifterne.
At lytte gav ikke længere mening.
Du mod de kommende kyster. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Så så jeg den tredje nat i iBookens dvælende øje. Hvor længe havde du drevet i vinden?