Ikke glemme floderne i ørerne.

Om landskabets stilstand og den mørke himmel og jordens nuancer af gråt. Kan jeg skrive sådan? Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Uforståelige sætninger. Du foldede dig ind i mine ord. Jeg fandt en linje et sted under min reol.