Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. Glashænder. Jeg læste i aviser, i glemslen. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Hvor længe havde du drevet i vinden?

Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse. Kan skriften være genert? Mail i november. Bøgerne varslede en kommende tid. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig.

Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Om landskabets stilstand og den mørke himmel og jordens nuancer af gråt. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Det gør noget. Intet ligger bag intet. Derinde bag bjergene. Sætningerne er en ørken. Og en anden nat: Og dén himmel; det var en sindssyg nat. Det gør noget. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.

Der var intet som skulle glemmes. Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet.

Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge.

Den bekymrede er ude af sig selv. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste. Den afklarede himmel.

Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed.

Under den grå, grå himmel. Vi sad alene i natten.

Nordlysets sitren i din stemme. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Du siger noget om månen. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.

Der lå figner på jorden. Dansende, legende, lyttende.

På et stort stykke hvidt. Er det? I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste. Og vi. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. Der var noget som. Du trak de yderste bjerge.

Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter.

Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting. Udsigten var håbfuld. Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt. I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid. Stolen vipper.

Du siger noget. Vores. Intimiteten i skriften. I dagen var en nær stemme næsten vågen. Et brev. Jeg er gået i stå på tærsklen til natten. Jeg tror, du havde glemt den der. Nu driver mine drømme ud i et hårdere, en sværre tid.

Jeg ryster en tilfældig bog. I den første nat så jeg kun det matte mørke. Det handler om dybden, jeg graver mig ned i dybden af alt. På en mur. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg hviskede ind i din drøm. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede me

Jeg hviskede ind i din drøm. Her er natten allerede langt bag mig. En linje samlede udsigten op: en ægyptisk kvinde lukkede sin værdige hånd om en lysende fremtid. Du trak de yderste bjerge. Jeg ved vi forsvandt. Nu driver mine visioner ud af tangenter og tastaturets heftige, heftige lys. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Det ,der hænger. Sætninger. Natten er trans, dagen er trans.

Jeg spiste det tørre knækbrød og sesamfrøene.

Dagene. Ugerne. Vennerne. Og vi faldt i søvn. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.

Vi har travlt.

Hvis jeg ville have dit blik. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.