Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. Glashænder. Jeg læste i aviser, i glemslen. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Hvor længe havde du drevet i vinden?

Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse. Kan skriften være genert? Mail i november. Bøgerne varslede en kommende tid. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig.