Jeg spiste det tørre knækbrød og sesamfrøene.

Dagene. Ugerne. Vennerne. Og vi faldt i søvn. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.

Vi har travlt.

Hvis jeg ville have dit blik. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.