Der lå figner på jorden. Dansende, legende, lyttende.

På et stort stykke hvidt. Er det? I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste. Og vi. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. Der var noget som. Du trak de yderste bjerge.

Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter.