Samtale d. 1.03.13 15.05.50 til 15.07.54

Vi er en samtale bag øjnene. Mørket kaldte vi mørket. Det var ikke skovene. Lysene lyste. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne.

Jeg hviskede ind i din drøm. Jeg kyssede en sommers morgenrøde. I mørket, diamanter, dine øjne. Diamanterne. Skriv i dine læber.

Du siger noget om månen. Du må ikke. Og en anden nat: Jeg prøver dette tilfælde.

Landskab d. 1.03.13 14.57.28 til 14.59.05

Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste. Den bekymrede er ude af sig selv. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Ordene, syrlige rifter af blod. Det tøj er min krop på min krop. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Du ville sige noget, du tav. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Uforståelige sætninger at klæde sig i.

Rifterne, rifterne. Mail i november. Bussen skrev til dig.

Samtale d. 1.03.13 14.53.40 til 14.55.27

Nu er der en uro i kroppen.

Regnen, vinden imellem dine læber. Sådan her så mine dage ud på det tidspunkt. I bussen skrev jeg en sms til dig. Det dybeste af alt er huden? Blæste det virkeligt? Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.

Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Intimiteten i skriften.

Samtale d. 1.03.13 10.23.27 til 10.24.47

Men noget blev i de tomme haller. Jeg fandt en linje et sted under min reol. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid.

Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.

Samtale d. 1.03.13 10.12.29 til 10.15.11

Jeg kunne mærke dit hjerte. Ring til mig. Jeg læste glitrende blade.

Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Dine sætninger. Er du på den anden side af havet? Lyset i mine fjerne fingre: byen sluttede før den var begyndt. Sms i den lysende sommer. Glasdråbehænder. Sådan trak du de yderste bjerge. Da jeg lyttede blev jeg bange. Oplæsning for intetheden.