Vi interesserede os for de mindste detaljer, sneglehusenes form, stenene hentet frem af jordens inderste. Den bekymrede er ude af sig selv. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Ordene, syrlige rifter af blod. Det tøj er min krop på min krop. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Du ville sige noget, du tav. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Uforståelige sætninger at klæde sig i.

Rifterne, rifterne. Mail i november. Bussen skrev til dig.