Havde du kysset en anden? Jeg lyttede til dit hjerte. Farvede lidt sort i din ørken. Silicium. Solens pind. Den sindssyge himmel.

Bøgerne var de eneste. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Nu ser du en sort kvadrat tegne sig et sted i det strømmende.

De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Jeg læste glitrende blade. Taster en sætning i mørket, i lyset. For hvert lag af betydning i det strømmende sand. I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden. Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre.

Glasdråbehænder. Som en håndflade uden kød; lyset og skyggerne, der falder igennem den.

Jeg prøver at tale til dig igennem en lukket bog. Kald os for dulgte, for dansende dulgte kroppe; vi stråler i den fugtige sved! Idealet, sagde den gamle hund, er en mumlende idiot ved daggry. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting.

Kald os for dulgte, for dansende dulgte kroppe; vi stråler i den fugtige sved! Øjne af regn fra det travle. Jeg kyssede en vej ind i sindssygen. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Vores hud er spændt ud over endnu en mail, SV. SV. RE. Forward: At samle sig i sproget, græsplænens måde at være græs på.

Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Når en stråle af sol faldt på min hud, sagde du, det var et digt, der lå der som en stilhed, som et tegn.

Vi var stadigvæk stirende i de mindste detaljer. Bogen jeg læste gled langsomt længere væk i mine tanker. Under lillahimlens hvælv. Snestorm. Hvorfor stille sig i det meningsløse, i det langsomme?

Hvad skal vi stille op i denne binære verden, my dear.

At forvandle dette rum. Her er natten allerede langt bag mig. Dine langsomme løgne er et lys i min himmel.

Next step: vi lå på tærsklen af bevidstheden og svajede med svaneøgler og gøgl. Sandstorm. Som at skrive i koder. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. Jeg er lost i en borderlinenat. Tilbage i fortiden, hvad skulle vi tilbage i fortiden? Jeg ser dig, ser dig, ikke. Det er wack!

Sætninger talte igennem den syngende vind, kys mig, kære vind, kys mig igen.