Sådan svarede du. Intet glemmes. På en rude. Dine diamanter lyser. Mørket kaldte vi bare for mørket. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.
 
Jeg var nøgen i de dage.

Dansende, legende, lyttende. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne En flamme slog op af min hals. Der var noget som åbnede sig. Bøgerne tegnede deres egen retning.