Hav d 12.03.18 15:45:11 til 15:50:31

Regnvejrsmeteor. Tvivlen, at stå på kanten af bjergene og betyde stilhed. Bagefter sad jeg i timer og læste. Din kjole går op i øst og ned i vest. Jeg er i tvivl, hvordan skal jeg skrive dine kinder i vinden? Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen.

Hav d 12.03.18 11:28:40 til 11:29:16

Det dybeste af alt er huden? Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre.
 
Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.