På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Du i mit vindue, i min vindueskarm.
Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser. Hver dag gled med mig videre. I.
Samtale d 5.03.18 14:52:03 til 14:52:41
Svar