Muren omkring ordene.

Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Et brev. I billederne så jeg fjender og fugle og blanke papirer og regn. Solstorm. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Er du havet? Om andre byer, andre verdener. Vi i det glitrende. Men mit sprog er ikke fjendtligt.

Vi stod derinde. Regnvejrsmeteor. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Søge ly i den flod. Træerne. Var dine drømme imellem læber?

Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ. Jeg blæste på mine systemer, alting var henvendelser, alting var kærligt. Om andre lande, andre folk. I billederne så jeg fjender og fugle og blanke papirer og regn.