Samtale d. 7.07.12 17.31.49 til 17.34.31

Jeg forsvinder. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Farvede et sår i dit første ord.

Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Sletten forvandler sig til mørke og sten. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Mørket og lyset er hver deres sprog_ go with the flow!

Samtale d. 7.07.12 17.30.40 til 17.31.45

Hvad tæller du til? Der var noget som åbnede sig. Var det markerne? Ring til mig uden grund. Har vi de samme øjne? Giver det mening? I et efterår ville jeg være flov. Nu driver mine visioner ud af tangenter og tastaturets heftige, heftige lys.

Rifterne. I månen – wowow – viser natten sine inderste tricks. Sammen lå vi og kortlagde: Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre.

Landskab d. 7.07.12 17.29.20 til 17.30.37

Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.

Der var en flimren i skærmen, en stemme, der talte bag mørket. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Der hang en nice frugt og dinglede.

Det er vinden, der blæser toner gennem sivene.

Samtale d. 7.07.12 17.28.12 til 17.29.17

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Jeg har skrevet et kort til dig. Sætningerne er et hav. Diamanterne. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Jeg tegnede din hud på alting.

Sletten forvandler sig til mørke og sten. Det er bare.

Samtale d. 7.07.12 17.24.24 til 17.25.30

Når du siger mit navn, svarer min krop. På broen over søerne sad jeg og så mågerne, duerne, svanerne danse i vinden.

Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Bogen jeg læste gled langsomt længere væk i mine tanker. Oppe på bakken. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Træerne.

Aftenens mørkning, lysene i byen, alting sover, alting gror.

Landskab d. 7.07.12 17.21.18 til 17.22.21

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Sover ASAP. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Det var ikke markerne.

Sådan noget. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. En nat faldt giraffer ud af drømme.

En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Landskab d. 7.07.12 17.19.15 til 17.21.15

Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Jeg ville gerne give dig mine. Afsindighed. Udsalgsvarer. Dagene. Ugerne. Vennerne. I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Regnvejrsmeteor. Var der virkelig ild et sted? Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Bagefter tronede ulæste bøger sig op.

Hav d. 7.07.12 17.17.49 til 17.19.11

Dagene. Ugerne. Trak du de yderste bjerge? Meningsfulde dage med noter, betragtninger.

Dansende, legende, lyttende. Du siger noget om solen. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn.

Samtale d. 7.07.12 17.15.26 til 17.17.45

Der var noget som åbnede sig. Det tøj der er på min krop hænger på min krop.

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. I lyset lå jeg og slukkede mine tanker, så de ikke kunne se igennem larmen. Ord. Asfalt. Ubeslutsomhed. Dette hurtige blik imod vandet. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.

Samtale d. 7.07.12 17.12.33 til 17.13.08

Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Jeg bladrer i en tilfældig bog. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.

Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Jeg bladrer i en