Dagene. Ugerne. Trak du de yderste bjerge? Meningsfulde dage med noter, betragtninger.

Dansende, legende, lyttende. Du siger noget om solen. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn.