Der var noget som åbnede sig. Det tøj der er på min krop hænger på min krop.

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. I lyset lå jeg og slukkede mine tanker, så de ikke kunne se igennem larmen. Ord. Asfalt. Ubeslutsomhed. Dette hurtige blik imod vandet. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.