Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Jeg ville gerne give dig mine. Afsindighed. Udsalgsvarer. Dagene. Ugerne. Vennerne. I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Regnvejrsmeteor. Var der virkelig ild et sted? Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Bagefter tronede ulæste bøger sig op.