Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.

Der var en flimren i skærmen, en stemme, der talte bag mørket. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Der hang en nice frugt og dinglede.

Det er vinden, der blæser toner gennem sivene.