Samtale d. 10.04.15 17.09.59 til 17.11.09

Dine diamanter lyser i min mund. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Brændte det friske løv virkeligt? Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge.

Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.

Landskab d. 10.04.15 13.47.40 til 13.49.31

Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Der var noget som gled med videre. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Jeg læste dine linjer. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Var disse linjer virkeligt virkelige? Hvor vil det ødelagte sprog hen? Om andre byer, andre verdener. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. At tale var blevet uoverskueligt.

Landskab d. 10.04.15 11.33.37 til 11.34.56

Jeg er i tvivl, hvordan skal jeg skrive dine kinder i vinden?

Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Sådan svarede du.

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Hav d. 10.04.15 11.29.26 til 11.32.44

Som at lade tungen føle, slynge, smage. Jeg kyssede en vej ind i sindssygen. Det er wack! Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger indeni alting. Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Under solen, dine øjne som blitzkrieg. Under den grå, grå himmel. Ofte falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skuldrene over månens sind.

Hav d. 10.04.15 08.58.52 til 09.01.03

Skyggerne skyggede. Du flasher dine moves i den lysende nat. Skærmen er en verden i sig selv: hvor er dit hjerte, hvor er din hud? Sad jeg alene? Jeg har skrevet et kort til dig. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Break my bones, sagde du, mit inderste er hvidt ligesom det meste af dit øje.

Bøgerne varslede en kommende tid.

Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene.