Gennem hullet i hegnet. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. Af alt det lysende, reflekterende, matte. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Tågen i skovene i udsigten. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Over murbrokkerne.

Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?

Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Det er vinden, der blæser toner gennem sivene. Er du på den anden side af havet? Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Et brev.

Nu er der en uro i kroppen. På et stort stykke hvidt papir.

Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden.

I horisonten lyste dine øjne mod smartphonens lys. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Vi er fresh af forelskelse, knus solen og månen mod vores læber: until dawn! Yir! Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. Du foldede dig ind i mine ord. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Bøgerne hvilede omkring kaffen. Jeg har skrevet et kort til dig.

Regnvejrsmeteor.

Solens sind. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Og vi faldt i søvn. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

De matte hemmeligheder inde i træet. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed!