Det er bare. Et udadvendt rum, et favnende rum. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Jeg ryster en tilfældig bog. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Vi har de samme øjne.

Muren omkring ordene. Var disse linjer virkeligt virkelige? Du siger mit navn. Af alt det kroppen også er.

Ikke glemme floderne i ørerne. Var det markerne du kom fra? Vi taler om andre betingelser for nærvær. Jeg læste i aviser, i glemslen. Jeg tror, du havde glemt den der. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Ikke glemme floderne i ørerne. Ikke glemme floderne i ørerne. Ikke glemme floderne i ørerne. Ikke glemme floderne i ørerne. Ikke glemme floderne i ørerne. Ikke glemme floderne i ørerne. Ikke glemme floderne i ørerne. Ikke glemme floderne i ørerne.

Sådan svarede du. Du lod himlen hvile. Det jeg kom fra.. Jeg ikke dig. Stjernekontinent. Glashænder. Var jeg stille? Min ene pen er rød og den anden sort. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden. Noter. Beskrivelser. Havde du fundet en grøn sten? Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?

Bordet vipper. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Om andre byer, andre verdener. Om andre byer, andre verdener.

Om andre byer, andre verdener. Om andre byer, andre verdener. Om andre byer, andre verdener. Om andre byer, andre verdener.