Der var noget som åbnede sig.
 
Noter. Beskrivelser. Du skrev ikke længere. Om andre universer, andre stjernesavn. Jeg skrev intet ned i den periode.
 
Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Når du siger mit navn, svarer min krop.

Var det bare regnen? Bøgerne varslede en kommende tid. Provinsen og gågadens sange. Hvorfor stille sig i det meningsløse, i det langsomme?
 
I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid. Det generte i skriften. Intet, jeg modtog intet. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Hvor vil det ødelagte sprog hen? Brev i april.
 
Dagene. Ugerne. Vennerne. Bøgerne kunne ikke åbnes, de var koder af sprog. Hvem var det, der skrev: Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Stjernekontinent.

Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Hvad vil disse knuste sætninger?
 
Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Luften og jordens sange. Jeg kunne ikke formulere de sætninger.

Bagefter sad jeg i timer og læste. Mine linjer kommer igen. Noter. Beskrivelser. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne.

Rundt omkring de milde lysninger, sådan at gå dér alene blandt ord. Sandøjne.
 
Min ene pen er rød og den anden sort. Sms i den lysende sommer. Ensomheden i linjernes fald. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Bagefter sad jeg i timer og læste.Bagefter sad jeg i timer og læste. Bagefter sad jeg i timer og læste. Bagefter sad jeg i timer og læste.

Jeg skriver dagen igang, stille. Stolen vipper. Sms i den lysende sommer. Blæste det virkeligt?
 
Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. Ordene, små toppe af skum.
 
Bagefter sad jeg i timer og læste. Brev i april. Ordene, en flimren i lydene, en betydningsfuld techno.

Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.
 
Det er bare. Når du siger mit navn, svarer min krop.

Farvede et sår i dit første ord. Sandet.
 
Sammenhængene i dine læber, dine øjne og det sprøde landskab, at række helt derud. Du skrev et sår i min fremtid. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Afsindighed. Udsalgsvarer. Noter. Beskrivelser.

I den første nat så jeg kun det matte mørke. Ilden. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden.I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden. I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden. I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden.