I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. I læberne og i huden. Ordene, en flimren i lydene, en betydningsfuld techno. Et brev.

Aftenens mørkning, lysene i byen, alting sover, alting gror. Dine øjne. Jeg famlede med dine øjne, deres blå cirkel af lys.

Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Blæste det virkeligt?

I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.

Jeg tror, du havde glemt den der.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Der var noget som åbnede sig. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.

Blå. Jeg går bare og venter på den fucking sol. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Ikke var muligt at komme derind.

Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.

Hvad skulle glemmes? Jeg har skrevet et kort til dig.

Et brev. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Jeg skrev intet ned i den periode. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Vores land.

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

Gennem hullet i hegnet. Jeg læste dine linjer Har vi de samme øjne? Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Som at læse glemte aviser.

Sætningerne er et hav. Intimiteten i skriften. Jeg har skrevet et kort til dig.

Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. På en rude. Når du siger mit navn, svarer min krop. I læberne og i huden. Det dybeste af alt er huden? Det der blæser.

Det var ikke skovene. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.