Hvad skulle glemmes? Var dine drømme imellem læber? Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Sådan så mine drømme ud.
Kan jeg være i dette landskab?
En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.
At dette andet. Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Af alt det skyggende, matte, reflekterende. Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede.
Lysene lyste. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Det handler om overfladen. Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Skyen skjulte noget for fuglene. Min ene pen er rød og den anden sort.