Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Dine diamanter lyser i min mund. Træerne. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Jeg sad alene i solen.

Bøgerne tegnede deres egen retning. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid.