Har vi de samme øjne? Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Blæste det virkeligt? Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene. Glasdråbehænder. Ordene, en flimren i lydene, en betydningsfuld techno. Et brev. Kaffen står kold i det kolde vindue, jeg drikker den ikke, den er kold. Var jeg stille? Det generte i skriften. Intet, jeg modtog intet.

Som at skrive i nye aviser. Et wack rum, et rum for stars. Sandstorm. Derinde bag bjergene. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Du siger noget om månen. Notesbog. Beskydning. Mørket og lyset er hver deres sprog_ go with the flow! Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. Taster en sætning i mørket, i lyset. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med!

Du, solen.

Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde. Wow; dit wake-up-ansigt er for vildt i det langsomme. Som nu.

Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne. Nu skriver jeg igen på det stille. Vi er fresh af forelskelse, knus solen og månen mod vores læber: until dawn! Yir! Om andre lande, andre folk. Og en anden dag: Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. Du må forsvinde.

Du trak de yderste. I dine bøgers tomhed går sole op og sole ned: whatever: shine on you crazy diamond! Det dybeste af alt er huden. Vores. Der er en, der forkæler mit mørke i den lysende fremtid (brb). De bløde bakker udenfor byen. Vi, bag øjnene. Whatever; nat efter nat. Du havde tabt en linje i min drøm.

Intet ligger bag intet. Mail i november. Om overfladen. Diamanterne. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider.

Et genert rum, et intimt rum. Vi, øjne? Et genert rum, et intimt rum. Senere i vores linje.

Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Next step: vi lå på tærsklen af bevidstheden og svajede med svaneøgler og gøgl. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum. Et genert rum, et intimt rum.

Et genert rum, et

Hver morgen: Wow! Jeg tegner dine diamond-eyes i et par strofer af wow. På havet. Det var dele af dine koder der sled kys fra et lukket system. Stenene og træernes sange. Vi, gamle tanker om stilheden. Når jeg skrev dit navn på min iPhone faldt mine tanker ud i deres egen vilde fest. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om ensomhed, den grå tone af alvor i dine nye øjne.

Jeg vågner og ser dig, dine øjne.

Ikke den flod. Havde du kysset en anden? Du trak de yderste. Hvis du bare talte med stilheden, men intet, du sagde intet.

Et hav.

Jeg så skibe bevæge sig bag havet, deres sætningers lys i det oprørte hav. Nu driver mine visioner ud af tangenter og tastaturets heftige, heftige lys. Når du ringer, hører jeg det ikke. Som en anden nat, hvor alting var lol lol og hektiske skrig i det fjerne.

Var mine ord en stadig søgen mod det forkrampede.

At en verden.

Du skrev ikke længere. Jeg, du, den. Der var en flimren i skærmen, en stemme, der talte bag mørket. Du mod de kommende kyster. Den skrøbelige. Vi er fresh af forelskelse, knus solen og månen mod vores læber: until dawn! Yir! Trak jeg de yderste bjerge? Jeg kunne glemme det, der glemmes.

En. Der åbnede sig. Når min krop.

Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.

Så trak dagen langsomt på øjne.

Et sted, forsigtigt. Vi, de mindste detaljer. Som nu. Jeg på overfladen. Når vores kroppe er hinanden. Dagen på vores øjne.

Gennem hullet i hegnet. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne.

Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Så så jeg den tredje nat i det stille i