Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?) Jeg går bare og venter på den milde måne. Sætningerne er et hav. Dette langsomme blik imod stenene. Den sindssyge himmel. Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger.

Fuglene hænger bag himlens flommefede cardigan.

Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene. Jeg kyssede en vinters nattemørke. Da jeg faldt i søvn, blev jeg i tvivl:

Dette langsomme blik imod stenene. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.

At samle sig i sproget, græsplænens måde at være græs på. Dansende, legende, lyttende.

Solstorm. Du skrev breve til ilden, du skrev breve til dig selv. Jeg prøver at tale til dig igennem en lukket bog.Jeg prøver at tale til dig igennem en lukket bog. Jeg prøver at tale til dig igennem en lukket bog.

Notesbog. Beskydning. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Byen. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Hvem var det, der skrev: Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Har vi forskellige øjne? Jeg skrev intet ned i den periode. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. Tågen i skovene i udsigten. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen.

Ørken, min elskede och darkness i de grønne glas. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.

Du trak de yderste. Det var ikke markerne jeg kom fra. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Ikke søge ly. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed.

Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid.

Her er dagen allerede langt foran mig. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Hvilken nat fulgte efter natten? Vi er et party. Nordlysets sitren i din stemme.

Århus Midtby, var jeg virkelig derinde alene. Jeg har skrevet et kort til dig.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Ordene, små toppe af skum. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant