Ørken, min elskede och darkness i de grønne glas. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.