Jeg skrev mig vild i de dage. I bussen skrev jeg en sms til dig. Bag træerne. Jeg skriver dagen igang, stille. Sad jeg alene? Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.

Der var noget som åbnede sig.

Jeg skrev mig vild i de dage.

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Vi har de samme øjne. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Gennem hullet i hegnet. At tale var blevet uoverskueligt. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

Et brev.

Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Jeg forsvinder ikke. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.

Kan jeg skrive sådan? Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

Jeg var nøgen i de dage. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Der var intet som skulle glemmes. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne.

Var det markerne du kom fra? Og vi vågnede. Du siger noget om solen. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden.

Det gør ikke noget. Og vi vågnede. Og vi vågnede. Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Udsigten var håbløs. Jeg var i din krop, og du?

Har vi de samme øjne? Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.

Jeg sad alene i solen. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Grå. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Min ene pen er rød og den anden sort.

Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.

Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. I bussen skrev jeg en sms til dig.