Jeg skrev mig vild i de dage.

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Vi har de samme øjne. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Gennem hullet i hegnet. At tale var blevet uoverskueligt. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.