I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.
Landskab d 16.02.17 16:40:08 til 16:40:43
Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Sætningerne er et hav. Sådan er det.
Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. På et stort stykke hvidt papir.
Landskab d 16.02.17 16:37:49 til 16:39:51
Stolen jeg sad på knirkede i solen. Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.
Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.
Hav d 16.02.17 16:36:22 til 16:36:57
Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.
Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.
Landskab d 16.02.17 16:34:48 til 16:35:58
Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Fra de største linjer finder vi hver aften – i det mørke mørke som er mørkt – frem til de ubetydeligste videnskabelige sandheder.
Samtale d 16.02.17 16:32:01 til 16:33:48
Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer.
Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.
Hav d 16.02.17 16:30:51 til 16:32:43
Odense, Esbjerg, Roskilde.Odense, Esbjerg, Roskilde. Odense, Esbjerg, Roskilde. Odense, Esbjerg, Roskilde. Odense, Esbjerg, Roskilde. Jeg kunne ikke formulere de sætninger.
Stod imod, men skrev: intet. Oplæsning for intetheden. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste.I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste.
Samtale d 16.02.17 16:28:57 til 16:30:07
Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.
Landskab d 16.02.17 14:40:45 til 14:41:07
Dagene. Ugerne. Hvem var det, der skrev: Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.
Hav d 16.02.17 14:40:11 til 14:40:30
Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.
Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.