Din vejrtrækning og bløde bølgende bevægelser. Sætningerne er et hav. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten.

Vi, de mindste detaljer. Var det markerne? Uden grund.

Jeg var i morges. Sådan er det. Ikke. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed.

Vi har hverken gardiner eller travlt. Rifterne, rifterne. Vi har øjne. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Om andre universer, andre stjernesavn. Nu skriver jeg igen på det stille.

Tilbage i fortiden, hvad skulle vi tilbage i fortiden?

Ord. Om andre lande, andre folk. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Glashænder.

Det er hvert eneste træ i mit hjerte, som hurtigt men sikkert er stivnet blandt vanddråber og stille klynger af græs. Pludselig en dag gravede vi tunneller til Zoo. Den afklarede himmel.