Ved den kyst, havets langsommelighed. Hvad? Vi er det sarte, de stille. Det var dine læber.

Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Omkring de tøvende stjerner, tingene. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene.

Der er en, der forkæler mit mørke i den lysende fremtid (brb). Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.

Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger.

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne.Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne.

Ikke glemme floderne i ørerne. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Sad jeg alene? Intimiteten i skriften. Et stort papir. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik.

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Jeg var i din krop, og du?

Sandet, der slider mod kinderne, sætter sig omkring øjnene, slidet. Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Var det markerne du kom fra? Noter. Beskrivelser.

Mine linjer kommer igen. Som en håndflade uden kød; lyset og skyggerne, der falder igennem den. Når en stråle af sol faldt på min hud, sagde du, det var et digt, der lå der som en stilhed, som et tegn. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen.