Du siger noget om månen. Den sindssyge himmel. Her er natten allerede langt bag mig. Jeg skriver natten i gang, stille. Som en anden nat, hvor det ikke var muligt. Af alt det skyggende, matte, reflekterende. Kullet. Dine diamanter lyser i min mund.

Og en anden nat:

Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Og en anden nat: Sætningerne er et hav.Sætningerne er et hav. Sætningerne er et hav. Sætningerne er et hav.

Det dybeste af alt er huden. Hver dag fyrer vi op under planeterne.

I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Skoven forvandler sig til lysning og vand. Dette langsomme blik imod stenene. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.

Et brev. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. For hvert lag af betydning i stenene. Jeg har skrevet et kort til dig. Afsavn. Udsagn. Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Muren omkring ordene.

I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Det her er ingen leg.Det her er ingen leg. Det her er ingen leg. Det her er ingen leg. Tågen i skovene i udsigten.

Brændte det friske løv virkeligt?

For hvert lag af betydning i stenene. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Farverne. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Skrid, svarede du.

Det her er en leg. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre.

Jeg har skrevet et kort til dig. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg kunne ikke formulere de sætninger.

Det dybeste af alt er huden? At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Blå. Bøgerne hvilede omkring kaffen.