Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Hvad tæller du til? Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Mine gadgets er hvide som dine knogler. Af alt det skyggende, matte, reflekterende. Og en anden dag: Lige strejfe omkring dine kys dine linjer af mørkt.

Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket.

Nu skriver jeg igen på det stille. Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid. Jeg blæste på mine systemer, alting var henvendelser, alting var kærligt. Sætningerne er sarte kredsløb.

Stolen jeg sad på knirkede i natten. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Enkelte stener, mens de prøver at fange en sløv støvet router. Gaderne drak igennem øjne af klarhed, øjne af lys.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Jeg ser sten, jeg ser vand, jeg ser kødklumper sprælle i en lys-lys idyl.

Om andre universer, andre stjernesavn.

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.

Du siger noget om månen. På en skærm. I hver dag lå postkassen ensom og stille. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Jeg lader en tilfældig bog ligge, lysende. Ude i den mørke nat fandt jeg en håndfuld fugtige, fugtige grene. Wow; dit wake-up-ansigt er for vildt i det langsomme.

Der var noget der greb fat i øjnene, som lod dem fælde tåre til det lignede gråd.

Rummet omkring mine tanker, som fluen omkring denne lyttende lampe.

Hvad skal vi stille op i denne binære verden, my dear. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

At sværme i den flydende luft som en klingende sætning som klynger en krop ud af sig selv og synes nøgen. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Hvor længe havde du drevet i vinden?

Sandet, der slider mod kinderne, sætter sig omkring øjnene, slidet.