Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Hvad tæller du til? Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.