Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Og en anden nat: Sætningerne er et hav.Sætningerne er et hav. Sætningerne er et hav. Sætningerne er et hav.

Det dybeste af alt er huden. Hver dag fyrer vi op under planeterne.

I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Skoven forvandler sig til lysning og vand. Dette langsomme blik imod stenene. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.

Et brev. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. For hvert lag af betydning i stenene. Jeg har skrevet et kort til dig. Afsavn. Udsagn. Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Muren omkring ordene.

I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Det her er ingen leg.Det her er ingen leg. Det her er ingen leg. Det her er ingen leg. Tågen i skovene i udsigten.