Intimiteten i skriften. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne.
Jeg har skrevet et kort til dig. Du siger noget om solen. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Jeg spiste det tørre knækbrød og sesamfrøene. Dette tilfælde: Sidst, i morges.
Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Brev i april.
I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Blæste det virkeligt? Afsavn. Udsagn.
Jeg fandt en linje et sted under min reol. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Dine diamanter lyser i min mund. Bøgerne tegnede deres egen retning. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.
Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg tror, du havde glemt den der. At forvandle dette rum til et andet. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter Det var før du kunne forsvinde. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne.
Jeg går bare og venter på den fucking sol. Sådan noget.
Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Alting ligger bag alting. Sætningerne er et hav. Derinde bag skoven. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene
Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Hvorfor stille sig i det meningsløse, i det langsomme? I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende.
Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.
Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne
Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet. Ikke floderne i ørerne. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset.
Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene I dine bøgers tomhed går sole op og sole ned: whatever: shine on you crazy diamond! Mørket og lyset er hver deres sprog_ go with the flow! På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed.
På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Der var intet som skulle glemmes. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.
Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.