Samtale d 15.10.17 15:44:11 til 15:46:23

Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed.

Hav d 15.10.17 15:37:00 til 15:37:30

Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. På en rude.

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.