Landskab d 15.10.17 15:38:41 til 15:39:28

Dine diamanter lyser i min mund. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje.

Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *