Badeferien. Årene.

Gennem hullet i min hjerne. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, wowowow i en altings altforsvævende krydsning.

Og et andet kluns: Jeg sejler: alting sejler!

I natten trækker vi vejret igennem hinandens beskeder, lol, lol (lol no more).

Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.

Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.

Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.

Jeg og dit hjerte. Jeg har dig.

Sætningerne er. I bussen skrev jeg en sms til dig. Rifterne, rifterne.

Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Jeg kunne glemme det, der glemmes. Jeg forsvandt.

Træerne. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen. Ikke glemme floderne i ørerne.

Nu skriver jeg igen på det stille. Af alt det skyggende, matte, reflekterende.

Oplæsning for intetheden. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.

millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje. På en rude. Havde du fundet en grøn sten? Ilden. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.

Vi er en samtale bag øjnene.

Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften.

Intet glemmes. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Når jeg faldt i søvn, lå der altid en fælde tilbage fra dagen.

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Nu skriver jeg igen på det stille. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. For hvert lag af betydning i klipperne. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.

Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Kan skriften være genert? Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Når du siger mit navn, svarer min krop. Bordet vipper. Vi har øjne.

Jeg skrev mig vild i de dage. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Jeg skrev intet ned i den periode. Sådan svarede du. Søge ly. Et brev. Jeg kyssede en sommers morgenrøde.

Den sindssyge himmel. millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Jeg kyssede en sommers morgenrøde. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Kalken. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. I kælderen sad du i mørket og fulgte en sætning, jeg havde fortalt dig i dagen, bevæge sig udad og komme til syne i et mat stykke træ.