Sammen lå vi og kortlagde: Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne, slå følge med uglerne, sætte sig op i mod smuglerne.
Sammen lå vi og kortlagde: Og stoffernes sammensmeltninger. Jeg læste dine linjer Og stoffernes sammensmeltninger. Og stoffernes sammensmeltninger. Og stoffernes sammensmeltninger. Og stoffernes sammensmeltninger. Og stoffernes sammensmeltninger. Og stoffernes sammensmelt
Et genert, et intimt rum. Fugle flakser i diodenattens klirren. Vi tænkte på nordlysets sitren i hemmeligheder inde i, inde i, inde i hinanden.
Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje. Kald os for dulgte, for dansende dulgte kroppe; vi stråler i den fugtige sved! De yderste kyster, en grøn sten. At samle sig i sproget, græsplænens måde at være græs på.
Vi har de samme øjne. Fuglene hænger bag himlens flommefede cardigan.
Jeg spiste det tørre knækbrød og sesamfrøene. Dine sætninger.
Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Jeg sejlede omkring på alt. I månen – wowow – viser natten sine inderste tricks. Skærmen er en verden i sig selv: hvor er dit hjerte, hvor er din hud?
Altid er det dette langsomme blik. Der var noget som åbnede sig. Derinde bag bjergene. Jeg hader at vågne og se dig vågne. Af alt det skyggende, matte, reflekterende. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Gennem hullet i min hjerne.
Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Intimiteten i skriften.
Du, dette landskab. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Luften og jordens sange. Du siger noget, det lyder lidt high-tech (domænecrash!). Bøgerne var de eneste. Regnen, vinden imellem dine læber.
Om landskabets stilstand og den mørke himmel og jordens nuancer af gråt.
Hvad skal vi stille op i denne binære verden, my dear. Du, du venter en sweet sol. Du siger noget, det lyder lidt high-tech (domænecrash!). Når jeg skrev dit navn på min iPhone faldt mine tanker ud i deres egen vilde fest. Under solen, dine øjne som blitzkrieg. Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.
Et sted derinde er der et lille funklende grønt.
Dine ned gennem atmosfæren. Træk sletterne helt ned til klipperne. Udsagn. Mørket kaldte vi bare for mørket. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Den tredje er ude. Du kan være i dette landskab. Var jeg? Et genert, et intimt rum. Skriv i dine læber. Din krop? Vi stod og lyttede. Vi, øjne? Du må ikke. Jeg tænker smukke øjne.
De bløde bakker udenfor byen.
Havde du fundet en grøn sten? Hvorfor stille sig i det meningsløse, i det langsomme? Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende. Ok, svarede du. Jeg, ikke dig. Break my bones, sagde du, mit inderste er hvidt ligesom det meste af dit øje.
For hvert lag af betydning i det strømmende sand. Derude i tomme haller.
Hvad tæller du til? Hvad tæller du til? Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.
Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Kan jeg skrive? Hvad tæller du til?
Ord. Når du siger mit navn, svarer min krop. Jeg sejlede omkring på alt. Stod imod, men skrev: intet.
Hvad tæller du til? Ord. Ord. Ord. Ord. Ord. Ord. Ord.
Ord. Ord. Ord. Ord. Ord. Ord. Ord.
Ord. Ord. Ord. Ord. Ord. Ord. Ord. Ord.
Ord. Ord.
Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.
Jeg sejlede ind mellem dine øjne og kyssede bjergenes matte ud gennem skygger. Under den blå, blå himmel. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Under den blå, blå himmel.
Under den blå, blå himmel. Under den blå, blå himmel. Under den blå, blå himmel. Under den blå, blå himmel. Under den blå, blå himmel.
Under den blå, blå himmel. Under den blå, blå himmel.
Under den blå, blå himmel. Under den blå, blå himmel. Under den blå, blå himmel. Under den blå, blå himmel. Under den blå, blå himmel.