Du, dette landskab. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Luften og jordens sange. Du siger noget, det lyder lidt high-tech (domænecrash!). Bøgerne var de eneste. Regnen, vinden imellem dine læber.
Om landskabets stilstand og den mørke himmel og jordens nuancer af gråt.