De bløde bakker udenfor byen.

Havde du fundet en grøn sten? Hvorfor stille sig i det meningsløse, i det langsomme? Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende. Ok, svarede du. Jeg, ikke dig. Break my bones, sagde du, mit inderste er hvidt ligesom det meste af dit øje.

For hvert lag af betydning i det strømmende sand. Derude i tomme haller.